Sådan styler du dit tørklæde

Silketørklædet er kendt som et sofistikeret, klassisk og elegant accessory. Det giver et klassisk og feminint udtryk – uanset, hvordan du benytter det. 

Tørklædet i silke har altid været populært og er det stadig. Den amerikanske skuespillerinde Grace Kelly var en af 50'ernes store modeikoner og var nærmest synonym for silketørklædet.

Scarf style

Silketørklædet har altid været et populært accessory, – også i dag! Det silkebløde og farverige tørklæde kan bruges til mere end bare at binde omkring halsen og give kant til ethvert outfit. Et tørklæde kan bruges til alt lige fra et klassisk udtryk til et street style-look. 

Der findes et utal af måder, du kan style dit smukke tørklæde på, derfor har vi samlet en række eksempler på, hvordan du kan style dit tørklæde herunder. 

DET KLASSISKE BANDANA

Denne style fungerer med alle størrelser og typer af tørklæder. Den er nem, enkel og giver et forskelligt udtryk alt efter tørklædets størrelse. Bind dit tørklæde om halsen en enkel gang og bind derefter en eller to knuder. Det giver et simpelt, klassisk og feminint look.

Klassisk styling

ELEGANT SØMANDSKNUDE
En stilfuld måde at style tørklædet på kunne være den såkaldte sømandsknude. Denne knude fungerer bedst med kvadratiske tørklæder. Fold tørklædet til en trekant og rul det sammen fra spidsen. Bind herefter tørklædet rundt om halsen og bind en knude i enden af tørklædet. 

Husk at slå knude på, så det ikke glider op!” 

Sømandschick

UFORMEL OG AFSLAPPET HÅRKNOLD

Du kan style dit tørklæde i håret på flere måder. Bind tørklædet op i en hestehale eller knold, eller brug det som pandebånd. Et tørklæde i håret er populært denne sæson og giver et frisk, fint og moderne udtryk.

Styling i håret

Cool Cowgirl?

Denne stil fungere bedst med et stort tørklæde. Fold dit tørklæde som en trekant. Slå derefter en dobbeltknude foran, så det ikke glider op!” Tørklædet på billedet er vores smukke Green Flora scarf i 100% silke twill som du finder her

MED INSPIRATION FRA SLIPSET. 

Lange tørklæder fungerer til alle årstider og stilarter. En populær og let måde at style dit lange tørklæde på er ved at binde det som et slips.
Placer det midterste punkt på tørklædet foran på din hals.
Bring de to ender af tørklædet bag din hals og kryds ved nakken. Lad enderne mødes foran halsen igen.
Nu er din hals pænt omkranset af tørklædet. Juster evt. for komfort. Bind en knude foran halsen for at holde tørklædet på plads.